Mytedræberen | De muslimske friskoler er desværre blevet det sorte får i snakken om skolevæsnet i medierne og blandt politikerne. Selvom vores medlemsskoler er glade for omtalen (dårlig omtale er bedre end ingen omtale), møder skolelederne ofte fordomme og myter omkring skolerne. Dem har vi samlet her og vær med i legen om at “dræbe” myterne…
Myte #1
Friskoler med stor andel af muslimske og/eller tosprogede elever det største problem i samfundet og skolevæsnet.
Svar #1
Nej. De første muslimske friskoler åbnede dørene op i starten af 90erne og over 3.000 unge mennesker har afsluttet skolerne, som nu er aktive medborgere i samfundet der arbejder, i gang med videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser. Forskning viser (Rockwoll Fonden 2021) at de muslimske friskoler er langt bedre til at løfte elever med flersprog. Vi ser derfor vores medlemsskoler som stærke medspillere i skolevæsenet, der løfter elever, bryder sociale mønstre og bidrager til samfundets udvikling.
Myte #2
De anvender mistænkelige undervisningsmaterialer
Svar #2
Alle skoler anvender digitale læremidler fra Gyldendal og/eller Alinea, eller bøger fra samme eller lignende forlag – som langt de fleste skoler i Danmark.
Myte #3
Religion fylder meget i dagligdagen
Svar #3
Elever på vores medlemsskoler oplever langt mindre grad af snak og fokus på religion og kultur her, end det de har oplevet på folkeskolen. Her taler man ikke om religion, tørklæde, halal/haram, faste eller ikke-faste. Her kommer alle med fokus på deres faglighed og religion er noget der leves der hjemme.
Elever kan få arabisk, tyrkisk eller andet modersmålsundervisning, religionsundervisning i indskolingen og lignende valgfag. Alle friskoler i Danmark, kan have ekstra fag som kan præge deres værdi. Religion i indskolingen kan være en valgfag på vores medlemsskoler, så elever kan få basale viden om deres religion i trygge omgivelser med pædagogiske værktøjer – i stedet for at tage til privat undervisning i kældre og andre lokationer. Det er en valg den enkelte skolebestyrelse tager.
Se video fra Odense Privatskole
Myte #4
Eleverne er eller bliver kriminelle, eller er med i bander
Svar #4
På vores medlemsskoler er der ingen tolerance mod vold. Der kan på skolerne være tale om bortvisning, hvis elever ikke lever op til skolens regler. Derfor oplever vi ingen vold på skolerne. Det er en regel og kultur de lever op med som de også lever i deres fritid.
Vi følger vores afgåede elever hvor største del forsætter videre i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Vi har desuden tæt samarbejde med SSP og Politiet.
Myte #5
Lærerne er ikke uddannede
Svar #5
Alle vores medlemsskoler stræber på at ansætte lærere der er uddannede i de danske lærer seminarier. Enkelte har ansatte med kandidatgrad i fagene dansk, matematik, historie og biologi. Skolelederne kan ligeledes også have kandidatgrad i ledelse, historie, marketing og enkelte er jurister.
Som alle andre skoler kan vores medlemsskoler også opleve, at der kan være mangel på lærere – men generelt bliver der vægtet på læreruddannede der gerne underviser indenfor linjefag.
Myte #6
Skolen eksisterer fordi forældrene ønsker parallel samfund
Svar #6
Skolernes bestyrelse består af forældre der selv er uddannede i landet og er bevidste om deres ret og pligt som borgere i samfundet. Forældrene har ønsket, at danne en friskole der tilgodeser deres børns behov. Nemlig tilbyde de bedste forholde og pædagogiske arbejde for flersprogede børn. De mener folkeskolerne har svigtet ift. uddannelse og dannelse af især flersprogede børn og bruger målgruppen som argument for dårlige forholde på skolerne. Om folkeskolen er “folkets skole” er noget de har sat spørgsmålstegn ved, når der gentagne gange kan være svigt af børn med anden etnisk herkomst. Her er det især drenge i alderes 13-16 der falder stort fra uddannelsessystemet.
Myte #7
Tyrkisk/Arabisk er fællessprog på skolen, alle fag bliver undervist på tyrkisk/arabisk
Svar #7
Nej. Vi taler dansk. Tyrkisk og arabisk foregår kun til modersmålsundervisning.
Myte #8
Skolerne er ikke uafhængige og får penge fra mellemøsten
Svar #8
Vores medlemsskoler er uafhængige friskoler der har til formål, at drive friskole (og/eller dagtilbud) efter de til enhver gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler. Ingen udover forældrene bestemmer hvad der skal ske på skolerne. Skolens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra skolekredsen og andre med interesse for skolen, på grundlag af skolepenge for eleverne, kontingenter og ved tilskud fra det offentlige. Skolerne opfylder egen dækningskrav, som Undervisningsministeriet fastsætter med hjemmel i “Lov om friskoler og private grundskoler mv.”
Skolerne kan samarbejde jævnligt med forskellige lokale aktører som kirker, moskéer og foreninger, for at styrke skolen og eleverne
Myte #9
Skolen laver plan for elevernes fremtid imod deres vilje
Svar #9
Skolernes mål er, at have unge mønsterbrydere der opnår et højere social status end forældrene ved bedre uddannelse og beskæftigelse. Der kan blive stillet krav til elevernes faglighed men aldrig ift. deres sociale liv og tvang mod deres vilje.
Myte #10
Det er en Koranskole
Svar #10
Nej. Vores medlemsskoler følger undervisningsministeriets fællesmål og tilbyder alle de fag man også har på folkeskolerne.
Der kan som valgfag tilbydes modersmålsundervisning eller religion i indskolingen, hvor eleverne kan lære klassisk arabisk og dermed læse i Koranen. Men at kalde det ligefrem for en Koranskole pga. 2 lektioner om ugen er måske overdrævet.
Myte #11
Skolen tvinger eleverne til at bære tørklæde, bede og ikke have danske venner
Svar #11
Det er forældrenes ansvar, at opdrage børnene indenfor deres religion/kultur. Ikke skolernes. Vores medlemsskoler har kun forventninger til skole/hjem samarbejdet, der er derfor ingen tvang – især omkring tørklæde eller bøn. Alle kan komme som de vil.
Eleverne opfordres til at være aktive i foreningslivet og få dannet venskaber på kryds og tværs. Børn er generelt gode til at se bort fra hudfarve og nationalitet.