Som tilsynsførende må man veje sine ord på en guldvægt, når skolens tilsynserklæring skal skrives, siger tidligere skoleleder Nick Stær Andersen. Skolemonitor har været med ham på tilsynsbesøg på en tyrkisk privatskole i København.
Tidligt fredag morgen står Nick Stær Andersen klar foran Sjællands Privatskole, en tyrkisk privatskole i Københavns Nordvestkvarter.
Han skal på tilsynsbesøg på skolen, inden han skal indsende sin årlige tilsynserklæring om skolen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).
Han er mødt op i god tid for at se, »om eleverne møder i skole med et smil på læben,« fortæller han til Skolemonitor, som har fået lov til at være med på sidelinjen for at se, hvordan tilsynet fungerer i praksis.
Tilsyn med frie grundskoler
En del af tilsynet med de frie grundskoler er, at skolerne enten selv skal evaluere sig eller få ført tilsyn af en certificeret tilsynsførende.
Der er to centrale krav, som den tilsynsførende skal vurdere:
- Stå-mål-med-kravet
- Kravet om frihed og folkestyre
Den tilsynsførende skal hvert år:
- Overvære mindst en hel skoledags undervisning – det kan deles op på flere besøg over året.
- Aflevere en skiftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse, som skolen skal offentliggøre på sin hjemmeside.
Hvis undervisningen ikke lever op til lovgivningens krav, skal den tilsynsførende:
- Give skolen et påbud om at forbedre forholdene. Skolen skal have en frist på mindst tre måneder.
- Hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal forældrekredsen og skolens bestyrelse høres.
- Er der efter den tilsynsførendes vurdering stadig ikke opnået den nødvendige forbedring, skal den tilsynsførende indberette sagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vis mere
Nick Stær Andersen, der er pensioneret skoleleder og tidligere skolelærer, er certificeret af Børne- og Undervisningsministeriet til at føre tilsyn med fri- og privatskoler.
Som tilsynsførende skal han vurdere, om skolerne lever op til to centrale krav:
’Stå mål med’-kravet, som indebærer, at de frie grundskolers undervisning skal leve op til undervisningen i folkeskolen.
Og kravet om ’Frihed og folkestyre’, som blandt andet handler om at styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for friheds- og menneskerettigheder, herunder også ligestilling mellem kønnene.
Vejer ord på en guldvægt
Det er fjerde år i træk, at Nick Stær Andersen er tilsynsførende på Sjællands Privatskole. Man må maksimalt føre tilsyn på en skole seks år, hvilket han synes er helt rimeligt.
»Jeg tænker, at det er meget fint, så man ikke gror helt sammen. Man kan jo ikke undgå at blive lidt glad for de skoler, man er på, og så kan man risikere at stirre sig blind på noget. Så er det godt med friske øjne,« siger han.
Dagens besøg på Sjællands Privatskole er varslet og planlagt på forhånd, men er af flere omgange blevet forsinket på grund af corona.
»Jeg kunne sagtens komme uanmeldt på tilsynsbesøg, men jeg synes også, at man skal respektere lærernes arbejde og mulighed for at planlægge,« fortæller Nick Stær Andersen.
Derfor er det også planlagt, hvilke timer han skal overvære.
Han går gennem skolens gange beklædt med vægmalerier af dansk natur, storslåede moskéer og både danske og tyrkiske flag, før han drejer ind i det klasseværelse, hvor 4. klasse skal have engelsk.
»Vi har jo mødt hinanden før, men vil du ikke lige præsentere dig for eleverne?« spørger klassens engelsklærer.
Nick Stær Andersen præsenterer sig og tilføjer: »Jeg er her ikke for at holde øje med jer eller læreren, men med hele skolen. Så bare gør, som I plejer.«
Mens eleverne har engelsk diktat og på skift læser højt fra en bog om en pionerfamilies rejse mod den amerikanske vestkyst, sætter Nick Stær Andersen sig bagerst i klassen og tager noter på sin iPad.
»Jeg skriver det ned, der falder mig ind, når jeg ser undervisningen. Det er noter til mig selv, som jeg bruger senere, når jeg skal skrive selve tilsynserklæringen. Og der vejer jeg mine ord på en guldvægt,« siger han efter timen.
Skal ikke være smagsdommer
Den næste time er dansk, hvor eleverne skal øve forskellen på endelserne ’ene’ og ’ende’ gennem både gruppearbejde, skriveøvelser og stop-dans. Nick Stær Andersen går rundt mellem grupperne og noterer sig, hvordan de samarbejder.
I den efterfølgende pause reflekterer han over de to første lektioner. Den første betegner han som »mere traditionel«, mens den anden var mere »moderne og varieret.«
»Det er jo en privatskole, så forældrene har meget at skulle have sagt i forhold til, hvad det er for en type undervisning. Nogle af forældrene har gået i skole i Tyrkiet og har haft en mere traditionel skolegang, som de også ønsker for deres børn,« konstaterer han.
»Men lider børnene overlast af det? Nej, tværtimod. Der er bare to forskellige pædagogiske retninger på spil. Mit indtryk er, at den traditionelle metode sikrer, at der er mere ro og fordybelse i timerne her. Hvis alting er til forhandling, får man gode forhandlere, men måske også mere uro i klassen.«
Han fortæller, at han som tilsynsførende skal vurdere skolen ud fra dens egne præmisser – og ikke lægge sine egne pædagogiske præferencer ned over sin vurdering af skolen.
»Som fri- og privatskole har man langt hen ad vejen lov til at tone skolen, som skolen og forældrene ønsker. Jeg kan jo godt mene, at tværfaglighed og projektarbejde er enormt godt, men det er ikke det, jeg skal kigge efter. Jeg skal vurdere, om skolen lever op til loven og til det, som den skriver på sin hjemmeside, at den er. Jeg skal ikke være smagsdommer,« siger han.
Skolen vælger og betaler tilsynsførende
For at blive tilsynsførende skal man have de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer, gennemgå et kursusforløb og certificeres af Stuk, fremgår det af styrelsens hjemmeside.
Det er skolens forældrekreds, der vælger den tilsynsførende, som skal på valg hver andet år. Og det er skolen, der betaler den tilsynsførendes honorar for arbejdet.
»Det kunne man jo godt problematisere ud fra et kontrolperspektiv. Men på den måde er systemet mere baseret på tillid. Og jeg har ikke kendskab til, at der skulle være problemer med det,« siger han.
»Men man ryger jo ud på røv og albuer, hvis man som tilsynsførende har overset faresignalerne, og styrelsen så laver et skærpet tilsyn på grund af eksempelvis forældrehenvendelser, og det viser sig, at der ikke er orden i sagerne.«
Som tilsynsførende har Nick Stær Andersen kun få gange oplevet at måtte indrapportere mindre ting, men aldrig noget alvorligt.
»Jeg har primært oplevet gode og velfungerende skoler. Selvfølgelig med gradueringer. Men alle skolerne har levet op til det, de skal,« fortæller han.
Hvordan kan du vurdere om en skole lever op til lovkravene ud fra et par besøg om året?
»Jeg ser på, om eleverne når det faglige niveau, man kan forvente for det pågældende klassetrin, og på om undervisingen står mål med folkeskolens. Kan eleverne eksempelvis regnereglerne, hvor godt læser de, og kan de danne hele sætninger i engelsk? Og hvis jeg sammenligner med, hvordan elevernes niveau typisk ville være i folkeskolen, så er det helt fint« siger Nick Stær Andersen.
Skal du som tilsynsførende på frie grundskoler også besøge folkeskolerne for at bibeholde en fornemmelse af, hvad de frie grundskoler skal stå mål med?
»Det er der ikke krav om, men det kunne der egentligt godt være. Personligt har jeg flere gamle kolleger i folkeskolen, så jeg kommer af og til på flere folkeskoler, men der er ikke noget formaliseret i det,« siger han og tilføjer:
»Og så er der jo også kæmpe forskelle mellem forskellige folkeskoler. Lærere og ledelse på en skole kan gøre en stor forskel, og så betyder forældrenes socioøkonomiske baggrund meget. Inden for få kilometers afstand kan der være en verden til forskel på det faglige niveau mellem folkeskolerne. Så man må prøve at finde en mellemting som reference.«
Elevdemokrati og ligestilling
Når det kommer til at vurdere, om skolerne lever op til kravet om ’Frihed og Folkestyre’, ser Nick Stær Andersen blandt andet efter, om eleverne bliver hørt, og om der er et jævnbyrdigt forhold mellem drenge og piger.
På Sjællands Privatskole bemærker han blandt andet, at eleverne i 7. klasse i deres matematiktime selv får lov at bestemme de grupper, de skal arbejde i.
»Der kunne selvfølgelig også være pædagogiske argumenter for det modsatte, men jeg ser det som udtryk for en demokratisk tilgang. Og så bemærker jeg, at piger og drenge arbejder sammen helt naturligt, hvilket jeg synes, man ser overalt på skolen,« siger han.
Da skoledagen er ovre, holder Nick Stær Andersen et kort møde med skolens leder, Serdal Ibrahim Guzel, som selv er tidligere elev på Sjællands Privatskole, der blev oprettet af en kreds af tyrkiske forældre i 1994.
Nick Stær Andersen fortæller om sine indtryk fra dagen og spørger skolelederen ind til, hvordan skolen evaluerer undervisningen og elevernes faglige niveau. Hvordan de har arbejdet med at sikre elevdemokratiet under corona, og hvad de gør for at sikre, at alle lærere er bekendt med, at de har skærpet underretningspligt.
Og så drager Nick Stær Andersen hjem for at lægge sidste hånd på tilsynserklæringen for dette skoleår.
