Regeringen vil lukke muslimske friskoler, men præmissen om at eleverne ikke bliver demokratiske medborgere er forkert. Løsningerne skal baseres på viden fremfor fornemmelser, skriver Peter Bendix, formand for friskolerne.
Der er optræk til debat om blandende skoler. Socialdemokratiet har siden regeringsskiftet annonceret, at der arbejdes på ideen om, at der på alle skoler maksimalt må være 30 procent elever med anden etnisk oprindelse end dansk.
Tanken om mere blandede skoler er sympatisk. Men hvis prisen er at ændre på skoledistrikter, ’busse’ børn rundt, fratage forældre deres frie valg af skole og potentielt lukke velfungerende skoler (folkeskoler som friskoler), forekommer det som en meget høj pris.
Dertil kommer usikkerheden omkring, hvorvidt øvelsen overhovedet vil have den ønskede effekt.
Et element i kampen for mere blandede skoler, er det socialdemokratiske ønske om at lukke friskoler med muslimske værdier. Disse skoler er af politikere og medier i årevis blevet selve symbolet på et opdelt samfund.
Derfor er det positivt og betimeligt, at Rockwool-fondens forskningsenhed i juni 2021 udgav en rapport, hvori medborgerlig integration og trivsel blandt niendeklasseelever med anden etnisk herkomst end dansk undersøges.
Velintegrerede elever
Elever fra niendeklasser på henholdsvis 19 friskoler med muslimske værdier og 75 folkeskoler med mindst en femtedel elever med anden etnisk herkomst end dansk udgør datagrundlaget.
Rapporten konkluderer, at elever, der går på friskoler med muslimske værdier, generelt set ikke skiller sig negativt ud i forhold til demokratiske værdier, politisk tillid, kompetencefølelse eller tilslutning til danske borgerdydsidealer. Altså det man kunne kalde medborgerskabs-værdier.
Der findes ikke en ’modborgerlig’ identitet blandt niendeklasseelever på disse skoler sammenlignet med elever i folkeskolerne.
Faktisk konkluderer forskerne, at elever på friskoler med muslimske værdier, er mindre fordomsfulde end deres jævnaldrende på folkeskolerne.
Og der er heller ikke noget i rapporten, der tyder på, at niendeklasseelever på friskolerne føler sig mindre knyttede til Danmark eller har mindre ønske om, at være danske end niendeklasseelever med muslimsk baggrund i folkeskolerne. Faktisk tværtimod!
Og elever på friskoler med muslimske værdier har i signifikant højere grad respekt for forskellige kulturer og er mere lydhøre overfor forskellige perspektiver, når klassen diskuterer emner som diskrimination, danskhed og kulturelle forskelle.
Desuden har eleverne i friskolerne bedre trivsel og bedre forhold til deres lærere.
Med andre ord: Muslimske friskoleelever er (mindst) lige så velintegrerede, som muslimske elever i folkeskolen – og når man sammenligner elever med dansk oprindelse i de folkeskoler, der har deltaget i undersøgelsen, er forskellene i medborgerlig identitet også små.
Slut med at handle på fornemmelser
Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA, har peget på, at det handler mere om ressourcer end om procentsatser »uanset løsningen skal man sikre, at man har lærere, der er uddannet i at undervise tosprogede elever, og at man har gode rammer for skole-hjem-samarbejdet. Det er de pædagogiske kompetencer, der rykker eleverne,« har han sagt til DR.
Dette argument, er blevet understreget og gentaget af en række folkeskoleledere den senere tid.
Tidligere analyser har påvist, at elever fra friskoler med muslimske værdier faktisk klarer sig bedre videre i uddannelsesverdenen – både på den korte og lange bane.
Men mange politikere har fejet dette væk med, at faglighed ikke er nok. Det handler om medborgerskab.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrev om muslimske friskoler i et debatindlæg i Skolemonitor 8. september 2017: »Man kan lære at læse og regne på disse skoler, men kan man også lære at være samfundsborger, når man ikke lærer samfundet at kende?«
Svaret har RockwoolFonden nu givet: Ja!
Faktisk lykkes denne bestræbelse endnu bedre end i folkeskolerne.
Så hvis hele denne debat handler om en ægte interesse i at hjælpe disse elever – i friskolerne og folkeskolerne – ind i samfundet fremfor en ideologisk indædt kamp om, at fremture konsekvent overfor muslimske medborgere, burde alle os – der ønsker det bedste for disse elever – sætte os om et bord og spørge os selv, hvordan det reelt bedst kan ske.
I alt for lang tid har vi lagt øre til en debat, der beror på fornemmelser og ideologi. Lad os tage forskningsresultaterne gennem de senere år under armen og mødes – praktikere, politikere og interesseorganisationer – for at finde de bedste løsninger på den lange bane.
